Så sker der noget indenfor Dansk zombiefilm i biograferne. Opstandelsen, der blev vist til Copenhagen Zombie Crawl, bliver nu vist i København, før den bliver vist til diverse horrorfilm-festivaler verden rundt. Manden bag filmen, Casper Haugegaard, siger om filmen:
“Opstandelsen” slipper de udøde løs i Guds hus.
Filmen følger en kristen menighed, samlet til begravelse i kirken på den yderste dag. De tre unge søskende Esther, Simon og Johannes tager afsked med deres afdøde bror, uden at vide hvilken skæbne Herren har bestemt for dem. Under begravelses-ceremonien rejser de døde sig på ny fra deres grave, invaderer kirken og massakrerer menigheden. De tre søskende når dog at flygte og for forskanset sig dybt nede i kirkens mørke gange. Og søskendeflokken er nu nød til at kæmpe sig igennem den udøde menighed, for at undslippe Guds hus i live.
Visningen finder sted d.14 September kl. 22.45 (sluttidspunkt ca. 00:00)
Empire Bio
Guldbergsgade 29F
Kbh N
Billetter kan bestilles på tlf: 35360036 imellem kl. 12:00-19:00 og skal afhentes senest 45 min. før forestillingen begynder.
Billetpris: 0kr! (der kan max bestilles 2 billetter pr. person)
Det må være årets tilbud, så skynd jer at bestille billetter. Jeg har fået fat på min billet, og glæder mig som et lille barn til juleaften!
Tags: Danmark, Zombie-events
Indlægget har ingen kommentarer
De døde går blandt os. Zombier, Ghouls, eller hvad vi nu vil kalde dem, er den største trussel for menneskeheden. Regeringerne rundt omkring i verden vil dog ikke stå ved det, da det er den sikre vej til et økonomisk kollaps. Så du skal ikke regne med hjælp fra de kanter. Og traditionel militærtaktik virker ikke mod de levende døde. Det bedste du kan gøre, er at forberede dig på at leve i en verden fuld af zombier. Og det er her The Zombie Survival Guide kommer ind i billedet: Bogen giver dig en række tips og tricks til overlevelse i en verden fuld af zombier.
Gennem de sidste 60.000 år er der mange håndgribelige beviser på zombiers eksistens. Det er blevet bevist at Solanum-virusen er årsagen til zombie-udbrudene – en virus som angriber menneskets hjerne og sætter den ud af funktion. Den erstatter al tankevirksomhed med en umættelig lyst efter friskt kød, helst fra mennesker, og ødelægger menneskets finmotorik. Så et menneske der er gået bort og står op igen, bliver til en langsom, dum satan, kun ude på at få en god portion levende menneskekød. Farligt for alle os andre!
Men det er der råd for. Alt efter om zombie-udbruddet er et klasse 1, 2, 3 eller 4 udbrud, giver Max Brooks i The Zombie Survival Guide en række tips og tricks til hvordan du kan overleve. Et klasse 1 udbrud er et lille lokalt udbrud, og et klasse 4 udbrud er det verdensomspændende, apokalyptiske udbrud. Langt de fleste udbrud er små, klasse 1 eller 2, og de vil højst sandsynligt ikke blive nævnt som Solanum-udbrud, men blive maskeret på den ene eller anden måde. Så for din sikkerhed er det først og fremmest vigtigt at du systematisk holder øje med hvad der sker i nærheden af dig – er historien om en seriemorder eller en ny omgang svineinfluenza bare et dække for et Solanum-udbrud?
Når udbrudet er konstateret er det tid til kamp. Her gennemgår The Zombie Survival guide hvilke våben og kamp-teknikker, der er gode mod zombier, hvordan du skal træne, og hvordan du skal se ud: Mange mennesker med langt hår og løst tøj er faldet i kløerne på zombier, så klip dit hår og gå i stramt tøj. Det er et af de bedste råd. Og husk at noget af det vigtigste under et mindre zombie-angreb er ikke at tage de vildeste våben med sig: Så bliver du bare snuppet af politiet for ulovlig våbenbesiddelse. Og hvem har lyst til at sidde i brummen, når zombie-udbruddet udvikler sig…?
Dernæst går bogen i dybden med tre områder: Forsvar, flugt og angreb. Hvordan forsvarer man sit hjem, og hvilke bygninger er idéelle at søge tilflugt i? Flugten fra byen er uundgåelig i tilfælde af et større angreb. Byen er alt for farlig at blive i. Men hvordan flygter man uden at blive bemærket af zombierne? Et af de bedste råd er at lade bilen stå og tage cyklen. Den larmer mindre og løber ikke tør for benzin. Men det er ikke altid til at undgå at komme i nærheden af zombier, så indimellem skal de angribes. Hvilke strategier for angreb har vist sig at virke i tidligere tilfælde? Pas på med at brænde zombierne. Det skaber ofte farlige situationer for angriberne…
The Zombie Survival Guide runder af med det vigtigste: Hvordan man overlever et kategori 4 udbrud. Kapitlet “Living in an Undead World” gennemgår hvor man skal slå sig ned, hvordan man former en god overlevelses-gruppe, hvordan man forsvarer sit territorie, både overfor zombier og onde mennesker, og hvordan man klarer den mentalt.
The Zombie Survival Guide giver mange gode tips og tricks til overlevelse i en zombie-plaget verden. Og mange af dem er overraskende, i forhold til hvad vi plejer at se i film. Bogen har sin helt egen vinkel på zombie-genren, hvilket gør den til en lille perle af en bog. Så selvom det føles lidt som at læse en brugsmanual, og at den er lidt tungt udført, glider den ned i raskt tempo.
Bogen er velskrevet på den måde at man kommer til at tænke: Er det jeg læser virkelig sandt? Men nej, forfatteren Max Brooks, søn af Mel Brooks, er en komiker der blandt andet har været forfatter på Saturday Night Live, spillet med i Roseanne, og lagt stemmer til Buzz Lightyear of Star Command. Solanum er i den grad en opdigtet virus, der bliver brugt som årsag til zombificeringen i The Zombie Survival Guide, World War Z m.fl. Det eneste jeg savnede i The Zombie Survival Guide var en bredere palet af zombie-typer: Bogen beskæftiger sig kun med én type zombier. De dumme og langsomme. Men hvad med den hurtige, agressive zombie-type?
Alt i alt vil jeg klart anbefale denne bog til alle zombiefans, selvom den skal læses på engelsk:
Bedømmelse: 




Tags: 2003, Bog, Komedie, Max Brooks, USA
Indlægget har ingen kommentarer
Så er ferien ved at være slut, og zombierne trænger sig på igen. Jeg har brugt det sidste stykke tid i en lille hytte i Norge, så det ville egentlig have været naturligt at tage fat i lidt norsk zombie-kultur nu, Død Sne, men det må vente til senere. Det første jeg har kastet mig over efter ferie er nemlig House of the Dead.
House of the Dead er en amerikansk-tysk film fra 2003 baseret på arcade-spillet “House of the Dead” fra 1996. Et spil jeg gennem tiderne har brugt mange femmere på i Professor Olsens spilleland, og sidenhen mange timer, da jeg fik det til pc. Jeg tror endda stadig at jeg har spillet liggende på en cd-rom et sted!
Filmen er instrueret af Uwe Boll, en tysker der nok mest er kendt for at lave dårlige filmversioner af spil. Han står blandt andet bag filmatiseringerne af Far Cry, Alone in the Dark 1 og 2 og Bloodrayne – film der har det tilfælles at de får hammerdårlige karakterer på imdb. Og House of the Dead skulle efter sigende være en éner i dårlighed: Den har en sikker plads på imdbs “bottom 100″ liste. Så det tegnede rigtig godt, tænkte jeg, da jeg lagde dvd’en i maskineriet.
Rudy er taget til et rave-party på en øde ø, fordi han har knas i kærlighedslivet, og naturligt nok har han inviteret sin eks-kæreste, Alicia, med. Alicia og hendes 4 venner misser båden til øen, så de chartrer den korrupte Kaptajn Kirks båd. Kaptajn Kirk og hans undersåt, der ligner Klokkeren fra Notre Dame på fisketur, er ikke meget for at sejle ud til øen. Det er jo trods alt Isla Del Muerte – dødens ø! Men penge kan overtale hvem som helst…
Da Alicia og co. når frem, venter der dem noget af en overraskelse: Festen er slut, og øen er øjensynligt helt mennesketom. Det går op for dem at øen er invaderet af zombier, og de søger tilflugt i en forfalden hytte, hvor Rudy gemmer sig med et par andre. Det lille team lægger en plan: De vil flygte ned til Kaptajn Kirks båd i havnen og sejle væk.
Her kommer Kaptajn Kirks korrupte sjæl dem til gode: Han har båden fuld af smugler-våben. I en hed kamp med zombierne, springer båden i luften, og de unge flygter sammen med Kaptajn Kirk. De finder frem til “The House of the Dead” og årsagen til hele miseren: For mange århundreder siden blev den spanske præst, Castillo Sermano, bortvist fra Spanien. Han blev sendt væk i et stort skib, men dræbte kaptajnen og besætningen, og gik til lands på en lille ø. Her gjorde han øboerne til sine slaver, og dræbte alle der sidenhen gik i land på øen. Sermano arbejdede med trolddom – målet var at komme til at leve for evigt, og det siges at han stadig hærger videre her på Isla del Muerte. Hvilket de unge snart kommer til at mærke…
Lige så glad jeg var for spillet House of the Dead, lige elendig er filmen. Skuespillet er dårligt, effekterne er elendige, soundtracket er fyldt med irriterende musik og zombierne minder mest af alt om rådne sumpuhyrer. Og som det værste: Der bliver brugt en række klip fra spillet, hvilket giver nogen helt forfærdelige cut-sekvenser. Det er på samme tid også det eneste bindeled mellem spillet og filmen, så i mine øjne er det en stor hån at kalde filmen for House of the Dead. Alt i alt bliver det til en helt speciel karakter, jeg har ventet på at dele ud længe…:
Bedømmelse: 




Tags: 2003, Canada, Filmversioner af spil, Tyskland, USA
Indlægget har ingen kommentarer
Selvom der er ferie, kom jeg et smut forbi Facebook. Og der var nyt fra Copenhagen Zombie Crawl! Som Thomas skriver:
Så for dem der ikke kan vente til næste års Copenhagen Zombie Crawl, kan det måske være en oplagt mulighed for at rende rundt som zombier i København.
Så er det tilbage til ferien – jeg vender stærkt tilbage på den anden side af ferien. Mange sommerhilsner herfra.
Tags: Zombie-events
Indlægget har ingen kommentarer
Igår brugte jeg imdb.com til at hjælpe med at finde de 20 bedste zombiefilm. Men det var en ret bred søgning, da filmene bare skulle være tagget med ordet zombie. Det gav en lidt mærkværdig liste, med diverse underlige komedier og andet godt i. Men en rigtig zombiefilm er en horrorfilm. Så her kommer en revideret top 20 med spillefilm indenfor horror-genren, med minimum 1000 stemmer:
Det ændrede listen en anelse – men ifølge Mike D, Søren og jeg, er der altså stadig plads til forbedringer… F.eks. kommer Day of the Dead (1985) først på en 24. plads, med en rating på 7.0.
Tags: Top 20 lister
Indlægget har 2 kommentarer
Der er blevet lavet mange zombiefilm, godt som skidt. Men hvilke zombiefilm SKAL man se, hvis man vil have et godt indtryk af genren? Jeg har lavet en lille top 20 baseret på brugernes vurderinger på imdb.com. Der er to primære kriterier filmene på listen skal opfylde: Det skal være spillefilm (feature film) og filmene skal have fået minimum 1000 stemmer.
Jeg må indrømme at jeg langt fra har set alle de film. Og mange af dem synes jeg ikke lyder som zombiefilm, men film der omhandler andre former for udøde. Men det skal blive spændende at få set dem allesammen – selvom de måske ikke lige er zombiefilm, må de jo være forholdsvis gode når så mange vurderer dem til at være gode… Men det får vi nok at se:-)
Tags: Top 20 lister
Indlægget har 4 kommentarer
Port Gamble er en stokkonservativ flække på en afsides liggende ø i Washington, USA. Præsten og borgmesteren er ikke meget for det alternative, for som præsten siger: God is watching, and God will strike back soon!”
På det tidspunkt har de første zombier dog allerede vist sig, så guds hævn er godt på vej. Frida, en anden generations iraner, er kommmet tilbage til øen for at hjælpe sin far i familierestauranten. Hun er på date med den lokale musikerbums, da de bliver angrebet af zombier, og hun bliver nødt til at flygte alene. Hun søger ly hos byens nørd, den jævnaldrende Bryan. Der gemmer hun sig med Bryans familie. Bryans far er lidt af en bonderøv, og giver efter kort tid Frida skylden for zombie-udbrudet, fordi hun må være “en eller anden iransk terrorist”. Bryans far forhører Frida i en scene der faktisk minder meget om en parodi på en dansk indfødsretsprøve: Der er mange meningsløse spørgsmål om hvad det vil sige at være amerikaner, og nogen af dem er ikke nødvendigvis til at svare rigtigt på. Da Bryans far begynder at torturere Frida, siger Bryan fra, og under klammerierne flygter Frida.
Sideløbende er Tom og Lance kommet til øen for at besøge Toms mor, og afsløre at de er bøsser. Det går dog ikke så godt, for da Tom endelig får ordene over læberne, kommer hans zombiemor ud af køkkenet for at angribe dem. De søger tilflugt i kirken, hvor borgmesteren, præsten, og den lokale hippiedame gemmer sig. Borgmesteren og præsten tvinger Tom og Lance gennem af-homoseksualiseringsmaskinen – en filmfremviser der viser grueligt slem homo-erotik. Maskinen er helt til grin, og da borgmesteren så småt forvandles til en zombie, får de overmandet puritanerne sammen med hippiedamen.
I bedste ensemble-stil mødes bøsserne, hippien og den iranske pige udenfor kirken, for at tage kampen op med zombiehorderne. Og Gud er åbenbart mere barmhjertig overfor minoriteter end puritanere og rednecks…
Zombies of Mass Destruction markedsfører sig selv som en politisk komedie. Og filmen minder også mere om en komedie end en horrorfilm. Men humoren er ikke specielt god, mest af alt lidt plat. Og de politiske kommentarer er ikke specielt dybe. Det handler primært om lige rettigheder for alle (bøsser og indvandrere), og om at tage afstand fra puritanismen. Og det bliver ikke leveret på en synderligt sofistikeret måde.
Er man til heftige blodsprøjt, er der til gengæld noget at komme efter. Der må være blevet brugt næsten lige så meget blod til Zombies of Mass Destruction som til Braindead… Det kan jeg lide, men det redder ikke filmen fra at være en anelse kedelig. Og dertil er både historien, effekterne og skuespillet ret ringe. Titlen er også lidt misvisende. Jeg havde forventet en militærfilm (her afslørede jeg også at jeg ikke læser bag på coveret!). Men den har egentlig ikke noget med masseødelæggelsesvåben at gøre – kun at det formentlig er terroristen Mohammed, der har sluppet virusen løs i Port Gamble. Men hvorfor vælge Port Gamble?!? Det er da noget af et kedeligt terroristmål…
Filmens bedste øjeblik må være under præstens prædiken, da han foran menigheden siger: We have historys greatest zombie on our side… Jesus Christ! Men det redder ikke filmen. Det bliver til…:
Bedømmelse: 




Tags: 2009, Komedie, Splatter, USA
Indlægget har ingen kommentarer
Plakaten og ikke mindst titlen lokkede. Zombier og strippere. God blanding, lød det inde i mit hoved. Men puh for den da…
George Bush har ødelagt hele verden. Han har ført så mange krige, at USA mangler soldater. Men nu har forskerne muligvis fundet en løsning: De døde kan genoplives, og bruges som frygtløse zombiesoldater. Under et besøg på laboratoriet, bliver en soldat bidt af en zombie, og flygter. Han havner i en undergrunds-stripbar, og bliver så kåd af at se Kat (pornodullen Jenna Jameson) på scenen, at han hopper op og tager en bid af hende.
Manden bliver gemt væk i kælderen, og Kat vågner op fra døden igen. Som zombie har hun lyst til to ting: At srippe og æde mænd. Og hun er en hammer god stripper, så stripbarens ejer lader hende strippe og spise et par kunder. Han tjener kassen på zombie-Kat, og vil gerne have de andre strippere til at blive zombier også. Der har altid været indbyrdes konkurrence mellem stripperne om titlen som “barens bedste stripper”, så de andre strippere lader sig zombificere for at konkurrere med Kat. Og som zombier kan de ikke styre sig: Kampen om titlen bliver intensiveret, og alle gæsterne på stripbaren bliver involveret i det endelige opgør. Heldigvis for de uskyldige mænd når militæret at blande sig. Så mens zombiestripperne kæmper om titlen, herunder også i et voldsomt ping-pong show, bliver de udryddet af militæret…
Selvom titlen og plakaten er indbydende, må zombiestrippers nok være en af de dårligste zombiefilm nogensinde. Ikke helt lige så dårlig som House of the Dead men tæt på. Skuespillet og effekterne er elendige, og historien er alt for tynd, selvom idéen er svært tiltalende. Historien rakte vel kun til en 50 minutters film, så de resterende tre kvarter bliver brugt på dårlige jokes og en masse strip. Og så kan man jo lige så godt lægge en rigtig slasker i afspilleren – helt pirrende er det jo heller ikke med rådne strippere. Det eneste positive jeg har at sige om filmen er at det angiveligt kun tog 18 dage at indspille den, og at den bød på et glædeligt gensyn med horror-skuespilleren Robert Englund (Freddy Krueger). Hvem der bare så halvt så nasty ud som ham:-)
Som et lille kuriosum, kan de kvindelige zombier i filmen både tænke og tale. Det kan mændene derimod ikke, for zombificeringen er kraftigere for mænd end for damer. Idéerne hjælper dog ikke meget. Det bliver til…:
Bedømmelse: 




Tags: 2008, Komedie, Sci-fi, USA
Indlægget har 2 kommentarer
Zombier er blevet en del af populærkulturens monstre, hvilket har gjort at zombie-fænomenet har udviklet sig i mange forskellige retninger. Men som alle andre fænomener, udspringer zombier også fra et bestemt sted. Så her kommer et lille oprids af zombiernes oprindelse.
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev vestafrikanere importeret i stor stil til de Vestindiske øer og det sydlige USA, for at arbejde som slaver i sukker, tobaks og bomuldsplantager. Det eneste slaverne fik med sig, var deres religion: Voodoo (vudu). Nu om dage er Voodoo specielt udbredt i den gamle franske koloni Haiti i de Vestindiske øer og i Louisiana, USA. Det skyldes formentlig at slaverne blev behandlet dårligere dér end andre steder, og de derfor praktiserede deres religion meget, for at have noget at støtte sig til.
Ordet voodoo stammer fra ordet vudu, som betyder “guder” eller “usynlig kraft”. Ifølge voodoo er alt forbundet – f.eks. er et hår eller en negl forbundet til personen det tidligere har været på, og kan derfor bruges til forskellige magiske ritualer. Hounganer og mamboer, dvs. hhv. mandlige og kvindelige voodoo-præster, har derfor en stor magt i denne religion. Præsterne er bindeleddet mellem de afdøde og Baron Samedi, en af de vigtigste guder i voodooen.
Baron Samedi er herre over kirkegården og de døde, og afbildes ofte som en død mand i sort festtøj og høj hat. Han fører de døde ind i dødsriget, og sørger for at de ikke kommer tilbage som zombier igen – men kun hvis han gider. Normalt vil han have en offergave, men han er lidt lunefuld: Nogen gange er lidt rom og tobak nok (han er lidt af en festabe), andre gange skal der en hel ceremoni til, før han gør sit arbejde.
Det er dog ikke alle voodoo-præster og bokorer (troldmænd), der holder sig til uskyldig, hvid magi. En død person der graves op igen, kan vækkes til live ved hjælp af specielle urter og ritualer – sort magi. Den genopståede vil have mistet dele af sin sjæl, og opfører sig derfor ikke normalt, men adlyder udelukkende ordrer fra den præst/troldmand, der vækkede personen til live igen. De genopståede personer kaldes zombier, hvilket kommer fra ordet ‘zemi’, som betyder gud/ånd. De er meget tynde, sløve, har tomme, stirrende øjne, er ofte stumme og bruges typisk til at udføre slavearbejde.
En af de mere kendte zombier i virkelighedens verden, er Clairvius Narcisse. Efter hans død i 1962, blev han genoplivet og tvunget til at arbejde på en sukkerplantage indtil plantageejeren døde i 1980. Derefter vendte han tilbage til livet og familien igen som et normalt menneske. Clairvius’ historie har været gennem mange mediemænds hænder, herunder også dokumentarproduktioner fra ABC og BBC, og historien blev undersøgt grundigere i Wade Davis bog The Serpent and the Snake.
Ifølge Davis skyldes hans zombielignende trance angiveligt et zombiepulver med hallucinerende og sløvende effekter. Han stiller dermed spørgsmålstegn ved hvorvidt zombificeringen virkeligt skyldes voodoo-ritualer, til fordel for teorien om nøje afmålte doser af narkotikum. Først ‘dræbes’ ofret ved hjælp af en form for nervegift. Derpå begraves han/hun levende, og genoplives når virkningen fortager sig. Derefter skulle den rette dosis af diverse narkotikum både kunne give hukommelsestab, gøre ofrene trætte og sløve (viljeløse), og få dem til at hallucinere. Normalt medfører dette hjerneskader, men ikke i Clairvius Narcisses tilfælde.
Men blandingen af de rette urter/narkotikum lyder unægteligt også som et voodoo-ritual i mine ører. Så hvad enten det er tilfældigt eller ej at troldmanden får givet den rette dosis, er det en mulig forklaring på virkelighedens zombier fra tidernes morgen i Afrika, zombieslaver i de vestindiske øer og det sydlige USA i 16-1700-tallet, til nutidens zombier på Haiti…
Kilde: Mysteriet om Voodoo – Slavernes Magiske Religion af Klaus Aarsleff, Gyldendal Undervisning, 1998.
Tags: Zombie-historie, Zombie-teori, Zombier i den virkelige verden
Indlægget har én kommentar
Så fik jeg tygget mig gennem Kadaverjagt, opfølgeren til Dennis Jürgensens Kadavermarch. Okay, tygge sig igennem er så meget sagt, for bogen er kun 125 sider lang. Og ligesom Kadavermarch er den ret letlæst, så det tog ikke så lang tid.
Kadaverjagt er ikke en decideret fortsættelse af Kadavermarch, men bygger videre på universet og problemerne fra den. Hovedpersonen er Lorens, en stor, gammel sømand, der helst vil være for sig selv i sit afsides liggende hus på Anholt. Men zombierne vil ikke lade ham være i fred.
Lorens’ hus er omringet af kødhungrende zombier, der ikke kan finde ud af at lukke sig selv ind i hans hus. Han bliver reddet af en selvbestaltet milits bestående af den lokale pastor, en ung tømrer og mureren Mogens. I modsætning til Lorens ved disse tre personer godt hvad der er ved at ske: De døde genopstår som kødhungrende monstre på grund af det livsforlængende præparat LifeSupply.
Skolen på Anholt bliver lavet om til militsens base, og de får stort set hele øens beboere med i et anti-zombie netværk. Øen bliver sikret med kameraer, et lille udrydderkorps, og der bliver lavet aftaler om hvordan situationen skal tackles. Mærkværdigt nok er det Lorens der bliver den store beslutningstager – de andre har tiltro til hans evner som forsvarsmand.
De første zombier på øen viser sig at være kommet fra et fragtskib, der er gået på grund lidt uden for Anholt. De må derud for at tilintetgøre zombierne, men lastrummet er fyldt med illegale indvandrere, som nu er blevet zombier. Så det bliver en farlig mission – når den lille milits at dræbe zombierne, sikre Anholt og blive en af fremtidens små samfund, der fører menneskeheden videre…?
Kadaverjagt var et rigtig glædeligt gensyn med det velkendte univers fra Kadavermarch og George Romeros zombiefilm. Kadavermarch var i høj grad en sci-fi-zombiehistorie, og det virkede ikke altid helt lige godt, specielt ikke små 20 år efter dens udgivelse. Kadaverjagt, derimod, har droppet stort set alle sci-fi elementer. Og det klæder historien virkelig godt. Og så er der også noget tiltalende ved at zombiehistorien foregår i et lille, afsondret samfund.
Jeg har altid været glad for korte bøger. Jeg vil hellere læse tre korte end én lang. Og på det punkt, må jeg også sige at jeg bedre kan lide Kadaverjagt end Kadavermarch. I Kadaverjagt har vi kun én historie at følge, hvorimod vi i Kadavermarch havde flere historier at tråde sammen. Det gjorde at der indimellem kunne gå rigtig mange kapitler, før man kom tilbage til de forskellige handlingsforløb. På det punkt virker Kadaverjagt lidt som om den godt kunne have været én af historietrådene i Kadaverjagt.
Nu har jeg ikke prøvet at læse Kadaverjagt, uden at kende til historien i Kadavermarch. Men jeg kunne forestille mig at Kadaverjagt mangler en række detaljer om sci-fi samfundet, LifeSupply, zombierne mm., hvis ikke man har læst Kadavermarch. Så kommer den nok til at glide lidt hurtigt hen over mange af detaljerne. Og det har også gået lige en anelse for hurtigt for Dennis: Som eksempel har hele Anholt set i tv, at LifeSupply er årsagen til at de døde genopstår. Kort efter ser de murene blive sprunget på Crystal City. På det tidspunkt burde det vel kun være heltene fra Kadavermarch, der kender til LifeSupplys bivirkninger…?!
Men alt i alt er det godt at få bygget videre på historien, og måske lægger det op til en 3′er? Fedesen og Sid fra Kadavermarch pønser jo på at tage til en lille, isoleret ø: Anholt. Så jeg krydser fingre for at det bliver til en kadavertrilogi, og at heltene fra Kadavermarch og Kadaverjagt mødes i tredje del.
Bedømmelse: 




Tags: 2006, Bog, Danmark, Dennis Jürgensen, Splatter
Indlægget har ingen kommentarer